Dette bliver den sidste koncert i Ledøje-Smørum Musikforenings virke.
Vi har givet Tanja Zapolski til opgave at sammensætte et ensemble og repertoire til denne – lad os kalde den historiske begivenhed.
Ensemblet er klar, men programmet bliver næppe fastlagt før lige op til koncerten.
Programmet bliver i alle tilfælde afvekslende mellem trioer, duoer og soli. Der vil være kortere highlights, både smukke, tidløse, klassiske og mere populære og meget virtuose værker.
Ved en tilsvarende koncert for et par år siden spillede de tre musikere værker af bl.a. Beethoven, Debussy, Ravel, Fauré, Haydn, Schubert, Brahms og Piazzolla.
Skønne Andrea Pellegrini vil være med på 3-4 sange, foruden at hun er exceptionelt god til at binde koncerter sammen gennem fortællinger.