Ensemble Barocca
Ensemble Barocca dyrker – som ensemblets navn hentyder til – repertoiret fra barokken, dvs. fra ca. 1600-1750, en periode hvor nogle af den klassiske musiks største komponister virkede, en tid hvor der blev komponeret herlig musik med masser af saft og kraft.
Ensemblet blev etableret i 2014 i forbindelse med studier i tidlig musik på Det kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Ensemblets medlemmer har en bred kammermusikalsk erfaring og ynder med særlig passion barokmusikken spillet på originalinstrumenter. Ensemblet er dermed en del af den musikbevægelse, der søger den autentiske opførelsespraksis i forhold til bl.a. stemning, spilletempi, buestrøg og frasering.
Det er ikke så tit, man hører musik af kvindelige barokkomponister, men ensemblet vil spille musik af bl.a. Babara Strozzi og Elisabeth Jacquet de La Guerre. Derudover vil koncerten byde på musik af Antonio Vivaldi og Johann Rosenmüller, som begge var lærere på Ospedale della Pietà, et børnehjem og en musikskole for unge forældreløse piger, der lærte at spille et instrument og at komponere.
Hjemmeside: http://EnsembleBarocca.dk
Information om arrangementet
Dato og tid Søndag d. 15. november 2020 kl. 15:00 til 17:00
Tilmeldingsfrist Søndag d. 15. november 2020 kl. 13:00
Sted
Smørum Kulturhus
Flodvej 68
2765 Smørum
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
Når vi bruger NemTilmeld til vores arrangementer, er det lige så nemt som at cykle ned ad bakke i medvind.
Og så er det GDPR-sikkert, for ingen techgiganter får kløerne i dine deltageres persondata som en anden Bond-skurk. De forbliver sikkert opbevaret i Danmark.
Du snyder dig selv, hvis du ikke selv prøver NemTilmeld til dit næste arrangement for 0 kr.
PS: Du ser denne reklame, fordi Ledøje-Smørum Musikforening bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser
