Keglebanetrioen

Tre prominente danske musikere dannede for få år siden et nyt ensemble i dansk kammermusikliv: “Keglebanetrioen”. Trioen har taget navn efter det berømte værk for trioens besætning – og vel et af de mest populære kammermusikværker nogensinde, nemlig Keglebanetrio af W. A. Mozart.

Trioer for klarinet, bratsch og klaver er der ikke mange af, men der findes et lille og eksklusivt repertoire for denne type ensemble, som trioen har specialiseret sig i. De vigtigste udover Mozarts mesterværk er Schumanns “Märchenerzählungen” og Max Bruchs “Acht Stücke”.

I begyndelsen af 2020 var trioen på turné i USA og fik ved den lejlighed komponeret et nyt værk til sig af Anders Koppel. Dette nye, danske mesterværk er blevet så stor en publikumssucces, at Koppel har valgt at udvide den med et par satser. Den optræder derfor i det program, vi tilbyder, sammen med de tre klassikere.

Udover Anders Koppel, har også den amerikanske komponist Edward Smaldone skrevet et værk til Keglebanetrioen.

Information om arrangementet

Dato og tid Søndag d. 8. oktober 2023 kl. 15:00 til 17:00

Tilmeldingsfrist Søndag d. 8. oktober 2023 kl. 12:00

Sted Smørum Kulturhus
Flodvej 68
2765 Smørum

Hop til start tilmelding